search-loading

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

for Trox Danmark A/S


                                                                                                                                                                                

Februar 2011

 

  Almindelige salgs- og leveringsbetingelser  for  TROX  Danmark A/S

 

Følgende almindelige salgs- og leveringsbetingelser er gældende for tilbud, leverancer og andre ydelser, og finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale. For vore leverancer gælder endvidere NL92. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem betingelserne, skal følgende salgs- og leveringsbetingelser have forrang frem for NL92.

 

TILBUD

er gældende i 30 dage fra tilbuddets afgivelse, medmindre andet er angivet.

 

PRIS

Tilbud er afgivet efter tilbudsdagens pris. TROX Danmark A/S er berettiget til at ændre prisen indtil levering med den

merudgift, ændringer i f.eks. råvarepriser, valutakurser, fragt, overenskomstmæssige lønninger og offentlige afgifter har medført for TROX Danmark A/S.

Alle priser er excl. moms, med forbehold for eventuelle kommende offentlige afgifter. Priserne gælder ab lager Nivå ellerspeditørlager andetsteds i Danmark, excl. transportforsikring.

 

FRAGT OG EMBALLAGE

Fragt og standardemballage debiteres af netto fakturabeløb:

- Ab lager Hørsholm / ab speditørlager Danmark:     6% dog min. kr. 350,-

- Dog filtre:                                                      6% dog min. kr. 125,-

Ovennævnte gælder levering i Danmark, excl. Færøerne og Grønland.

 

BETALINGSBETINGELSER

20 dage netto.

Ved betaling senere end forfaldsdato, forrentes fakturabeløbet med 2% pr. påbegyndt måned.

Betalings- og leveringsbetingelserne er forudsat, at tabsrisikoen på alle fordringer kan afdækkes i forsikringsselskab på normale præmievilkår.

 

MANGLER

Udbedring af mangler ved købers foranledning for TROX Danmark A/S’s regning kan kun finde sted efter forudgå-ende skriftlig aftale.

Hvis vore komponenter ekstraordinært er solgt i Danmark i henhold til ”AB92 – Byggeleveranceerklæring” med vor skriftlige accept, skal TROX Danmarks salgs- og leveringsbetingelser have forrang frem for NL92, og NL92 skal have forrang frem for AB92.

 

TINGSKADE

Ansvarsbegrænsningerne i NL92 pkt. 36 skal være gældende mellem parterne. Såfremt disse ansvarsbegrænsninger bliver tilsidesat helt eller delvist, skal følgende være gældende:

TROX Danmark A/S’s ansvar for skade på ting kan ikke overstige kr. 500.000.

TROX Danmark A/S hæfter kun i 12 måneder fra leveringen af varerne for de skader, som varerne måtte forvolde.

Såfremt TROX Danmark A/S måtte blive pålagt et ansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde TROX Danmark A/S skadesløs i samme omfang, som TROX Danmark A/S’s ansvar er begrænset efter nærværende bestemmelse. Køberens mangelsbeføjelser i henhold til nærværende bestemmelser er betinget af, at der straks og dog senest 14 dage efter, at den pågældende mangel er eller burde være konstateret og i øvrigt ikke senere end 12 måneder fra leveringen af den mangelfulde levering, reklameres skriftligt ved anbefalet brev overfor TROX Danmark A/S.

 

LOVVALG OG VÆRNETING

Enhver tvist mellem parterne skal afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten i København som værneting.

Såfremt sagen ikke henhører under Sø- og Handelsrettens kompetence, skal retten i Helsingør være værneting.

 

LEVERINGSTID

Levering op til 30 dage efter den i ordrebekræftelsen angivne leveringstid betragtes som rettidig.